Maersk Training
Efter mange år som intern kursusvirksomhed åbnede Maersk Training for få år siden dørene for andre virksomheder. Outsource Marketing blev valgt som partner i bestræbelserne på at sælge kurser i Danmark.
”Outsource Marketing fik til opgave at booke møder med CEO’s og HR-chefer i større virksomheder med mere end 300 ansatte. Vi var utroligt glade for deres professionelle fremtoning. Det kræver en kompetent bearbejdning af kunderne at kunne åbne dørene på så højt et ledelsesniveau, men den opgave løste Outsource Marketing formidabelt. Samtidig var de meget fleksible og servicemindede. Møderne og kundehåndteringen foregik i vores eget system, så det var nemt at gå til,” siger Chief Commercial Officer, Hans Bloch-Kjær.
Maersk Training er en global kursusenhed i A.P. Moller - Maersk, der primært uddanner maritim og offshore personale. Siden stiftelsen i 1978 har virksomheden uddannet mere end 120.000 personer. |
CleanIn
Outsource Marketing booker møder for CleanIn. Virksomheden producerer luftrensere, der forbedrer indeklimaet hos virksomheder og offentlige kontorer, institutioner, plejehjem samt private husstande.
CleanIns kørende sælgere bruger deres tid bedst på landevejen, og derfor har virksomheden valgt at outsource deres mødebooking til Outsource Marketing.
”Man skal være i et specielt gear for at booke møder en hel dag. Jeg kan godt selv gøre det, men der kommer altid 25 andre telefonopkald. Outsource Marketing er superdygtige til den del. De kan ringe uforstyrret ud til kunderne fra 9-16, og gør det meget bedre, end jeg selv kan,” fortæller salgschef i CleanIn, Claus Kjær Jensen.
Han mener, at udbyttet har været optimalt for den investering, de har lagt hos Outsource Marketing.
”Vi har fået booket omkring 50 møder i løbet af de seneste par måneder og har en god stak i kalenderen til fremtiden. Kvaliteten af møderne har også været helt i top – vi har opnået salg på stort set samtlige møder,” siger han og fortsætter:
”Vi har en rigtig god dialog med Outsource Marketing, og det er særdeles vigtigt. De er meget fleksible, og det er nogle rigtigt dygtige folk. Jeg kan give Outsource Marketing de bedste anbefalinger.”
For yderligere oplysninger kontakt Claus Kjær Jensen, CleanIn, tlf. 28904027 |
|
|
|
|